Det danske rådgivningsfirma COWI har overtaget den overordnede koordinering af genopbygningen af Mykolaivs vandforsyning, men det er et projekt, der har så lang og usikker en horisont, at indbyggerne i byen kan komme til at vente længe
Det lokale forsyningsselskab Mykolaiv Vodokanal så mod lysere tider i starten af 2022. De havde øget indtægten fra den vand de leverede til indbyggere og industrier i byen, og de kunne se et renoveringsprojekt der, på trods af store forsinkelser, var mere end 50 procent færdigt.
Desværre så må forsyningsselskabet og indbyggerne nu sande, at de lyse tider er langt væk, efter russiske styrker besatte store dele af Kherson regionen, og efterfølgende bombede byen over mange måneder.
Ifølge en rapport, med navnet ’Existing Situation’, lavet af det danske rådgivningsfirma COWI, som står for det koordinerende arbejde med at genoprette vandforsyningen i byen, så har krigen haft store konsekvenser.
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) projekt, Mykolaiv Vodokanal, som blev startet tilbage i 2007, havde fået nedbragt lækagerne i rørene fra ca. 50 procent til 31,1 procent, men de konstante bombardementer har ifølge COWI-rapporten sendt lækagerne tilbage på 43 procent, hvilket har medført en faldende effektivitet i vandforsyningen. Ifølge rapporten er det én af de mest vitale problemer, der skal løses.
’Ved at adressere infrastrukturskader, implementere effektive lækagedetektions- og reparationsprogrammer, forbedre måle- og faktureringssystemer og sikre korrekt vedligeholdelsespraksis, er det muligt at afbøde virkningen af ikke-indtægtsgivende vand og forbedre den overordnede ydeevne af vandforsyningsnettet,’ skriver de i rapporten.
COWI konstaterer ligeledes i deres rapport, at vandindtaget ved Dnepr-floden ikke er muligt at benytte i øjeblikket, grundet russiske styrkers nære tilstedeværelse i området, og så skriver de, at forsyningsselskabet har mistet en stor del af deres indtægter efter krigens start.
Således har forsyningsselskabet mistet 70 procent af deres indtægter siden krigens start i februar 2022, og økonomien er så dårlig, at byen yder månedlige lån til forsyningsselskabet til en værdi af 4,7 mio. kr., for at kunne fortsætte driften – men det er ikke nok ifølge COWI-rapporten, som mener, at der skal tilføres yderligere 7,5 mio. kr. om måneden, for at kunne opretholde en tilfredsstillende drift og vedligeholdelse.
Generelt så tegner COWIs vandrapport nogenlunde samme billede, som EIBs rapport om selvsamme emne fra 2007 tegner – nemlig et vandsystem i forfald der har mere end ualmindeligt svært ved at leve op til de nationale standarder for drikke- og spildevands håndtering.
Fjorten projekter undervejs
Drikke- og spildevand er ikke det eneste, som COWI koordinerer en større genopbygningsplan for. De er ligeledes den projektstyrende partner, når det kommer til energi- og affaldssektoren, så genopbygningsprojektet for Mykolaiv er et totalprojekt.
Kvinden med overblikket over COWIs planer for drikke- og spildevandssektoren hedder Tetyana Kobchenko, og hun er projektleder indenfor politik, planlægning og infrastrukturudvikling hos COWI.
Hun fortæller, at der i øjeblikket er fjorten projekter undervejs i og omkring byen.
’Det er et meget komplekst projekt, og udover de fjorten projekter, som allerede er listet, så kan der komme flere til løbende,’ siger hun.
’Projekterne er delt ind i korte, mellemlange og lange projekter. Så vi vil have projekter, som vil blive startet nu, og som vil være afsluttet inden 2040, men der vil også være projekter, som først vil være færdige i 2050. De fleste projekter som bliver igangsat nu, burde blive færdiggjort i 2030, men det kan også nemt ske, at de projekter bliver forlænget til 2040 eller 2050,’ siger hun.
’Det hele afhænger af hvordan situationen udvikler sig, og de penge der er tilgængelige.’’
Ud af de fjorten projekter, så er otte sat igang eller ved at blive implementeret – mens de sidste seks har en længere tidshorisont.
De otte nuværende projekter med kommentarer fra COWI er følgende:
- Udskiftning af rør
På grund af den ødelæggende påvirkning af brakvandet i det centraliserede vandforsyningssystem er omkring 240 km stålrør blevet alvorligt beskadiget og bør udskiftes snarest. - Udskiftning af ventiler og fittings
På grund af den ødelæggende påvirkning af brakvandet i det centraliserede vandforsyningssystem er mange gamle ventiler og fittings blevet beskadiget, og skal udskiftes.
- Renoveringsarbejde på vandrensningsanlæg
På grund af den ødelæggende indflydelse fra brakvandet fra Buh-floden er de eksisterende gamle teknologiske faciliteter ved vandrensningsanlægget blevet alvorligt beskadiget. En del stålrør, ventiler og fittings samt armeringsbetonkonstruktioner bør renoveres/udskiftes.
- Udskiftning af kvartssand i de hurtige filtre på vandbehandlingsanlægget
På grund af den ødelæggende indflydelse fra brakvandet fra Buh-floden, blev kvartssandet i eksisterende gamle filtreringsanlæg ved vandrensningsanlægget ikke-effektivt og trænger til en akut udskiftning.
- Rehabilitering af vandledningen ’Dnepr-Mykolaiv’
I april 2022 beskadigede russiske angribere vandledningen ’Dnepr-Mykolaiv’ alvorligt, og stoppede forsyningen af råvandet fra respektive vandindtagsfaciliteter i Kherson oblast.
- Rekonstruktion af anden etape ved vandrensningsanlæg
Dette projekt er startet før krigen inden for rammerne af EIB’s projekt “Udvikling af vandforsynings- og spildevandssystemet i Mykolaiv by”
- Forundersøgelse af den nye kilde til råvand
Undersøgelse foretages under EIB
- Forundersøgelse af diagnosticering af vanddistributionssystemet
Hvorfor det netop er disse projekter, som er blevet udvalgt, giver Tetyana Kobchenko svar på.
’De foreløbige projekter er blevet udvalgt som følge af forundersøgelser og den aktuelle situation, som byen står i. Det er et startpunkt, som er i overensstemmelse med, hvad byens indbyggere har behov for lige nu, og det er koordineret med bystyret i Mykolaiv i forhold til den nuværende situation,’ siger hun.
Hun fortæller videre, at planen ikke medtager den enorme mængde humanitær hjælp, som især Den Europæiske Bank for Rekonstruktion og Udvikling (EBRD) og Røde Kors står for til byens indbyggere. En indsats som Danmark i øvrigt også støtter med flere millioner gennem regeringens Ukrainefond, der er blevet oprettet for at kunne støtte ukrainerne militært og civilt.
Etablering af nye ressourcer
Den russiske sabotage af Mykolaivs eneste ressource til rent drikkevand har vist, at byen er yderst sårbar på netop dette punkt.
Byen har siden april 2022 manglet rent drikkevand, og derfor har COWI sammen med det italienske rådgivningsfirma One Works identificeret flere muligheder for at etablere en ny og stabil vandressource til byen, som først og fremmest ligger længere væk fra russisk besat område, men også kan fungere som en reserve i fald, at den friske tilgang af vand bliver ødelagt endnu engang.
I rapporten ’Fremtidens Bæredygtige Råvandskilde’ bliver der præsenteret syv muligheder for etablering af en alternativ råvandskilde til byen, og tre af disse anbefales som de mest passende løsninger på det problem, som byen står overfor.
Først og fremmest anbefales byen at rehabilitere Zhovtneve reservoiret, som tidligere har været brugt af byen, men som har været i så dårlig stand, at det ikke har kunnet fungere som en reserve. Istandsættelsen af byens vandreservoir vil give mulighed for at have en vandreserve, der kan forsyne byens indbyggere i op til et halvt år. Reservoiret ligger i umiddelbar nærhed af byens vandværk, og vil kunne tage vand fra både Dnepr-, Buh- og Inhul-floden.
Den anden prioritet bør ifølge rapporten være at genetablere forbindelsen til det oprindelige vandindtag ved Dnepr-floden og derefter fylde reservoiret op, men da det endnu ikke vides hvornår området vil være sikkert at operere i, så kommer COWI også med en tredje og meget dyr og langsommelig anbefaling.
I den tredje anbefaling bør der enten etableres et nyt vandindtag langs Buh-floden, eller der bør føres nye rør til et allerede eksisterende vandindtag ved samme flod – men begge dele er enormt omkostningstunge og vil have en pris på henholdsvis 240,7 mio. euro (ca. 1,8 mia. kr.) og 276 mio. euro. (ca. 2,05 mia. kr.). Begge disse projekter har desuden en tidshorisont der hedder 2050.
Planen er lagt – men den er usikker
Hos COWI er man ved at færdiggøre den endelige ’Vision 2050’-masterplan, som skal give Mykolaiv et moderne og velfungerende drikke- og spildevandssystem, men hvornår indbyggerne kan forvente rent drikkevand igen tør Tetyana Kobchenko ikke spå om.
’Det er ikke noget, som jeg har mulighed for at svare på nu. Vi håber alle meget på, at det kommer tilbage snart, men der er mange faktorer, som spiller ind,’ siger hun, og én af de faktorer er at få gjort den indvendige del af rørene rene og klar til, at der igen kan løbe rent drikkevand igennem.
Sygdomsfremkaldende vand
COWI og EIB har begge konstateret i deres rapporter, at rørene i byen er beskadigede, men hvad sker der egentlig, når drikkevand bliver udskiftet med saltholdigt brakvand, som der ikke engang kan vaskes tøj i?
Det kan Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknologi, svare på.
’Det er vand, indeholder formentlig relativt meget organisk stof, overfladevand og har måske ligefrem været i kontakt med kloakvand. Når det er tilfældet, så er hele ledningssystemet inficeret med bakterier, virus – ja, alle mulige sygdomsfremkaldende organismer,’ siger Hans-Jørgen Albrechtsen, som udtaler sig med det forbehold, at han ikke har konkret erfaring med vandet i Mykolaiv.
Organismerne dannes i det der kaldes biofilm, og den er oftest godartet, men når der kommer brakvand ind, så vil de ondartede organismer også sprede sig.
’Når der er vand i rør, så bliver der typisk dannet en masse bakteriebiofilm på indersiden af røret. Bakterierne laver nogle strukturer, som man blandt andet også kender fra vandkaraflen derhjemme, hvor det kan føles fedtet på indersiden, når vandet har stået længe. Det er sådan biofilm bliver dannet,’ siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
’Det kan være et område, hvor sygdomsfremkaldende bakterier kan overleve relativt længe. En biofilm vil overvejende indeholde bakterier, som ikke er sygdomsfremkaldende, men det kan også gemme på nogle af dem, som er sygdomsfremkaldende – eller der kan komme så stor en koncentration af nogle ellers godartede, at de pludseligt bliver sygdomsfremkaldende. I varmt vand kan sygdommene være sådan noget som Legionella, der giver legionærsygdom,’ siger han.
For at få fjernet biofilmen, og bakterierne i rørene, så er det ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen nødvendigt at rense rørene, men det kan godt blive en stor udfordring, for byen har mistet tæt på halvdelen af sine indbyggere, ligesom mange af byens bygninger er blevet bombet.
’Når de engang er klar med den rene vandkvalitet, så skyller man det beskidte vand ud. Men problemet vil være, at man skal være sikker på at have skyllet det hele ud. Det vil i sig selv være en udfordring, fordi lige så snart man har en afgrening til et hus, et hotel, en kælder eller til en afgrening af ledningssystemet, som ikke er blevet brugt i lang tid, så vil der fortsat stå beskidt vand i de rør, og det vil ikke blive skiftet ud, før hanen bliver åbnet, og der bliver skyllet ud i den ende,’ siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
Han påpeger desuden, at indbyggerne i en periode skal forberede sig på aldeles klorholdigt vand, for det er den bedste måde at bekæmpe biofilmen på. Det vil dog igen blive udfordret af, at der formentlig er mange steder i byen, hvor vandhanerne ikke bliver brugt, og derved kan man risikere, at kloren ikke når hele vejen ud i systemet.
På trods af de store problemer med byens vandsystem, og de potentielle problemer der kan blive med at få renset rørene, så er der også andre aktører i byen, som gerne vil bidrage til, at Mykolaiv får en moderne forsyning.
Den grønne nordiske bank Nordic Environment Finance Corporation (NEFCO) er i øjeblikket i gang med forundersøgelser til et miljøforbedrende pilotprojekt i byen, som de håber på, kan vise vejen frem mod et mere moderne vandsystem for byen.
Pilotprojekt med potentiale
Det lille pilotprojekt er kommet til verden gennem den udmøntning af midler, som Ukrainefonden råder over til støtte af civile formål i 2023.
Ud af Ukrainefondens pulje på 1,2 mia. kr. fra marts 2023 til støtte af civile formål, så har Udenrigsministeriets afdeling for finansiering af infrastruktur i udviklingslande, Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF), fået 60 mio. kr., til at starte et pilotprojekt med fokus på den grønne omstilling, og ansvaret for at eksekvere dette projekt er blevet givet til den fælles nordiske bank NEFCO, som er ejet af de fem lande i Norden. NEFCO har stor erfaring med Ukraine, hvor de har været til stede i mange år.
’Vores erfaring med at arbejde med ukrainske myndigheder strækker sig over 20 år, og vi har lavet flere hundrede projekter i Ukraine,’ siger Bo Eske Nyhus, der er Investment Director for NEFCO i Ukraine.
Han fortæller, at dialogen med Mykolaiv har været god, og at NEFCO ønskede, at deres projekt skulle gå i en anden retning end at medvirke til at løse det akutte behov for rent drikkevand, som byen har – et ønske som byen har accepteret.
’Byen ønskede oprindeligt at kigge på vandrensning, fordi de har problemer med ordentligt drikkevand. De ønskede at pumpe noget rent drikkevand ind i systemet, men på grund af byens placering, så ville det kræve, at der skulle installeres nogle desalineringsanlæg, som er meget voldsomme overfor vandmiljøet,’ siger Bo Eske Nyhus.
’En del af begrundelsen for hvorfor det blev et pilotprojekt, er, at vi ser nødvendigvis ikke, at det er godt at starte med produktion af vand, når 50 procent af det man producerer, bliver tabt, og det derfor vil være dyrt og en miljømæssig belastning.’
Grundlæggende så handler projektet ifølge Bo Eske Nyhus om, at byen i højere grad skal kunne monitorere og fakturere de enheder, som de sender ud til forbrugeren.
’Vi laver et demonstrationsprojekt, hvor man kigger på, hvordan man lukker hullerne i rørene, så når der sendes 100 enheder ud, så rammer 99 af dem forbrugeren. Et dansk system har et tab på to til tre procent, og Danmark ved noget om, hvordan man håndterer sådan et system, men det er ikke så simpelt som at lukke hullerne. Der skal overvågning til, og der er forskellige metoder og teknologier, som man kan anvende,’ fortæller Bo Eske Nyhus, som også fortæller, at bankens rolle som pengemænd gør, at de har bedt et konsulentfirma om at udarbejde anbefalinger til projektet.
’Vi har bedt en konsulent om at udvælge et område og nogle veje i byen, som passer til sådan et projekt, og hvor vi kan vise, hvad effekten vil være ved at gennemføre projektet, så det kan multipliceres videre ud i byen,’ siger Bo Eske Nyhus.
Mens COWIs og EIBs projekter i byen har lange tidshorisonter, så forventer Bo Eske Nyhus, at der bliver stukket en spade i jorden allerede næste år, og han er helt med på, at det dårlige vand i byens system kan være ødelæggende projektet.
’Vi skal sikre os, og det bliver der brugt tid på, at vi får defineret det område, som skal anvendes, så vi er sikre på, at når systemet er sat op, så bliver det ikke ødelagt af det vand, som kommer gennem,’ siger han.
Prisen for projektet er langt under nogle af de projekter, som EIB og COWI har igangsat eller kommer til at igangsætte indenfor de kommende år, og det er der en særlig grund til.
’Vi regner med at projektet bliver 5-5,5 mio. euro (ca. 37-40 mio. kr.) stort, og for de penge kan man sandsynligvis lave et par gader i Mykolaiv. Jeg vil tro, at hvis man skal lave hele Mykolaiv, så ville man have brug for 500 mio. euro (ca. 3,7 mia. kr.). Det er et forholdsvist beskedent projekt, men hvis det er succesfuldt, så er det noget af et marked, der vil blive skabt indenfor den her sektor – ikke bare i Mykolaiv men i hele Ukraine,’ siger Bo Eske Nyhus. De endelige forundersøgelser fra COWI og NEFCO forventes færdiggjort i løbet af slutningen af 2023/starten af 2024, hvorefter indbyggerne i Mykolaiv formentlig kan få bedre vished om, hvornår det rene drikkevand er tilbage. Situationen vil dog fortsat være behæftet med adskillige usikkerheder grundet Ruslands fortsatte aggressioner mod Ukraine, ligesom Ukraine er afhængig af den internationale støtte der i øjeblikket bliver sået tvivl om.